Teater reducerer klimaaftryk med 70%

Projektteatret MÆRKVÆRK har ved brug af Theatre Green Book reduceret sit klimaaftryk og skabt nye arbejdsgange for bæredygtig adfærd

7/10/2022

Teater MÆRKVÆRK har nu henover to produktioner sat klimamål, lavet klimahandlingsplaner for deres produktioner og monitoreret deres klimaaftryk via CO2-beregneren på rethinkscenekunst.nu.

Det er lykkedes teatret at sænke deres klimaaftryk på forestillingen Min Krop – Dit Blik med 70% sammenlignet med aftrykket på forestillingen FRONTLØBERNE. Og pr. publikummer er det lykkedes at reducere aftrykket med 43%. Forestillingen FRONTLØBERNE havde et CO2-aftryk pr. publikummer på 160g og forestillingen Min Krop – Dit Blik havde et aftryk pr. publikummer på kun 90g.

Oversigt over de samlede udledninger for teaterproduktionen FRONTLØBERNE fra 2020 og forestillingen Min krop – Dit blik fra 2022.
Oversigt over klimaaftryk for forestillingen Min Krop – Dit blik
Oversigt over CO2-aftryk for forestillingen FRONTLØBERNE

På den seneste produktion har holdet arbejdet efter Theater Green Books standarder for bæredygtig teaterproduktion og herunder kan I læse resultaterne.

Uddrag af klimarapporten for forestillingen »Min krop – dit blik

1. At 50% af alle anvendte materialer enten kommer fra bæredygtige kilder eller er genanvendt.

RESULTAT 82% af alle anvendte materialer kommer enten fra bæredygtige kilder eller er genanvendt.

2. At 65% af de anvendte materialer får et videre liv, lagerføres, genanvendes eller genbruges af andre aktører.

26% af de anvendte materialer får et videre liv. OBS – barbiedukkerne som var genbrugte blev ødelagte under forestillingen og kunne derfor ikke genbruges. Men de blev smidt ud i plasticaffald. Barbiedukkerne udgjorde 88% af de anvendte materialer som ikke kunne genbruges.

3. At minimere strømforbruget på afviklingen af forestillingen og måle brugt strøm pr.publikum (derudover som en selvfølge: At betjene tekniske og elektroniske systemer bæredygtigt)

Strøm pr. publikummer 0,780kWh. Der har været 1171 publikummer. CO2-udledning pr forestilling 5,10kg Co2. CO2-udledning pr. publikummer 90g CO2

4.  At minimere unødvendige rejser, transport og leverancer

Det er kun blevet lavet 3 afleveringer med pakkepost.

5. Den papirløse forestilling. At reducere papirforbruget både i forhold til PR og marketing og i prøveprocessen i forhold til at printe manus.

Der blev printet 6 plakater. Der blev printet 146 stk A4 papir

Og der kunne være blevet PRINTET YDERLIGERE – 480 STK A4, men det blev sparet.

Af den samlede publikumsmængde blev der printet 3% billetter. Resten var digitale.

Derudover blev der spist 116 vegetariske frokoster og forbrugt 16 l plantemælk til kaffen.

Teater MÆRKVÆRK har nu sat det som mål på alle produktioner fremover at prioritere bæredygtighed og har skabt en hvidbog, med al nødvendig viden og erfaring fra tidligere produktioner.

Det er teatrets ønske at fortsætte med at inspirere hele branchen og videreformidle de erfaringer de gør sig på hver produktion.

Andre relevante artikler..

``