Rapport om Kolding Egnsteaters møde med Bæredygtig Kulturliv Nu's metode for bæredygtig omstilling

Da Kolding Egnsteater i maj 2023 fik ny teaterleder, blev der sat gang i proces, der skulle genskabe teatret som en bæredygtig foregangsfigur for kulturinstitutioner Kolding og i resten af landet. Ligesom mange andre kulturaktører, der ønsker at gøre deres drift og virke bæredygtigt, meldte en række spørgsmål og overvejelser sig dog snart: Hvordan kommer man i gang? Hvad kræver det? Og har vi overhovedet tid og overskud til at gå i gang med dét arbejde? For at komme disse spørgsmål og overvejelser til livs og i stedet fokusere på handling, indgik Kolding Egnsteater et samarbejde med Bæredygtigt Kulturliv NU. Bæredygtigt Kulturliv NU har udviklet en metode, der giver kulturinstitutioner overskuelige, tilgængelige og ladsiggørelige redskaber til at få defineret en brugbar bæredygtighedsstrategi og en implementerbar handlingsplan.‍Hvad der kom ud af mødet mellem Kolding Egnsteater og Bæredygtigt Kulturliv NU, kan læses i det følgende, der er skrevet ud fra samtaler med ledelse og medarbejdere på Kolding Egnsteater, lokale samarbejdspartnere og Kolding Kommunes kulturchef. Skrevet af Louise Nabe, august 2024

12/9/2024

Kolding Egnsteaters udgangspunkt

På Kolding Egnsteater gik man i 2023 i gang med at udvikle en bæredygtighedsstrategi med assistance fra Bæredygtigt Kulturliv NU. Det skete med udgangspunkt i Bæredygtigt Kulturliv NUs metode og CO2-beregningsværktøjet BeregnHandling.NU. Med udgangspunkt heri har det været muligt at udvikle og iværksætte en proaktiv, målrettet klimahandlingsplan på få måneder.

Planen har sat egnsteatret på en direkte kurs mod at blive en bæredygtig teaterinstitution i 2030. Samtidig har processen været en øjenåbner for alle involverede - på Egnsteatret og i andre dele af byens kulturliv.

Teaterchefens ønske blev katalysatoren

Jakob Tekla tiltrådte som teaterchef for Kolding Egnsteater i juni 2023. Helt fra begyndelsen havde han et personligt og professionelt ønske om, at teatret skulle blive en bæredygtig institution. Gerne senest i 2030.

Jakob Tekla, teaterchef

”For mig personligt er det blevet vigtigere og vigtigere, at vi tager os af planeten…

og samtidig er det blevet en mere og mere integreret del af min tankegang i forhold

til, hvordan vi er som teaterinstitution.

Som teatre har vi mulighed for at påvirke vores omverden gennem de fortællinger, vi

sætter på scenen. Og ved at vise fortællinger, der går i den bæredygtige retning, kan vi

inspirere andre til at lave den indre udvikling, som skal til for, at de kan gøre det samme. Men for at gøre det, må vi også have orden i eget hus. Vi kan ikke bare fortælle det fra scenen og ikke udleve det i hverdagen.

Ikke at det er vores CO2-aftryk i sig selv, der redder verdenssituationen, men dét at vi

insisterer på at udvikle os som institution og dermed blive et forbillede for det, vi sætter

"på scenen."

Med udgangspunkt i Jakob Teklas ønske satte Kolding Egnsteater sig for at finde en samarbejdspartner, der kunne hjælpe dem i gang med den bæredygtige udvikling. Valget faldt på Bæredygtigt Kulturliv NU, der fik opgaven på grund af den veldefinerede metode, et årshjul med målrettet fremgangsmåde og – ikke mindst – konsulenthjælp, faciliterede workshops og værktøjer, der gjorde processen nem og overskuelig at gå til.

Jakob Tekla, teaterchef

”De [Bæredygtigt Kulturliv NU] kom med et framework, som vi kunne putte tingene

i og gå i gang. Det var, som om der var et tog, vi kunne hoppe på, og så var vi i gang.

Og da vi først var kommet afsted, var det rimelig nemt at komme fra A til B med

Bæredygtigt Kulturliv NUs system. Så selvom vi har været i gang i ekstremt kort tid,

har vi allerede fået en klimahandlingsplan ud af det, som både skaber et godt overblik

og er ret operationelt. Dét synes jeg, er meget inspirerende.” Jakob Tekla

Bæredygtigt Kulturliv NUs metode og fremgangsmåde havde også stor betydning for souschef Susanne Bennetsen, der i kraft af sit daglige arbejde ville stå med en stor del af ansvaret og koordineringen af processen omkring den bæredygtige strategi – en proces som hun ikke kunne se, hvordan teatret kunne magte at tage hul på alene:

Susanne Bennetsen, souschef Kolding Egnsteater

” Altså, hvis det stod til mig, så havde var vi ikke gået i gang på det tidspunkt… Altså

sådan et projekt er jo aldrig sådan rigtig fedt, fordi der er en masse arbejde i det og en

masse ubekendte. Og det er altså svært, for man ved ingenting om det… Og det er

altid svært at implementere en bæredygtig strategi, både på det økonomiske plan og

det tidsmæssige.

Men de (Bæredygtigt Kulturliv NU) gjorde det simpelthen overraskende godt. Altså

det er ikke nemt. Men de gjorde det overraskende nemt og gennemsigtigt… De er helt

vildt kompetencegivende. Så man tænker, jamen selvfølgelig er det det vi skal. Og

selvfølgelig kan man gøre det. Vi skal jo ikke redde verden på dag ét. Vi skal bare i gang…

Og så tager man det. Skridt for skridt. Og de gjorde opstarten nem for os.”

Forløbet

Bæredygtigt Kulturliv NUs metode tager udgangspunkt i en onboarding-workshop i form af et medarbejderseminar, hvor alle medarbejdere deltager. Onboarding-workshop er for hele medarbejdergruppen - fastansatte som projektansatte.

Ved medarbejderseminaret på Kolding Egnsteater i september 2023 blev medarbejderne præsenteret for Bæredygtigt Kulturliv NUs metode, der sætter retning og tidshorisont for det første år af forløbet.

Det er centralt for Bæredygtigt Kulturliv NUs metode, at alle medarbejdere er involveret i processen og at de inviteres til at bidrage til forløbet med tanker og faglige erfaringer. Dette blev taget vel imod af medarbejderne på Kolding Egnsteater, der dels syntes, at seminaret var informativt og gjorde processen mere overskuelig og dels fandt det inspirerende og motiverende, at alle blev inddraget, så det ikke kun var noget, der skulle ske efter ”top-down”-princippet.  

Susanne Bennetsen, souschef Kolding Egnsteater


”Dét, at alle faggrupper blev hørt, er vigtigt. Vi er jo en blandet faggruppe i den

her branche: Vi har nogen der sidder på kontoret … og så har vi nogen på scenen,

som er mere kreativt fokuseret og tænkende. Alle syntes, det var fedt. Og det var en

øjenåbner for dem alle.”

Målet for medarbejderseminaret var ud over at introducere medarbejderne for forløbet, udfordringerne og de foreliggende opgaver, at teatret i fællesskab skulle lægge de første rammer for teatrets bæredygtighedsstrategi. Det førte til, at medarbejderne definerede fem indsatsområder, der skulle udgøre teatrets fokus for de første par års arbejde med deres bæredygtighedsstrategi. Ligeledes blev det besluttet, at teatret ville implementere bæredygtighedsstrategien på alle dele af teatrets arbejde – administrativt, kunstnerisk og driftsmæssigt.

De fem indsatsområder, medarbejderne nåede frem til er:

  1. Prioritere klima- og miljømæssige beslutninger
  2. Lokale partnerskaber
  3. Bæredygtig drift
  4. Bæredygtige teaterproduktioner
  5. Aktivt og inspirerende teaterhus

Theatre Green Book som arbejdsredskab

Ved medarbejderseminaret blev medarbejderne blandt andet introduceret til arbejdsredskabet ”Theatre Green Book” – et redskab udviklet af engelske ReNew Culture, som Bæredygtigt Kulturliv NU som de eneste har licens til i Danmark. Theatre Green Book er nærmest blevet en de facto standard for implementeringen af bæredygtig scenekunstproduktioner.

Susanne Bennetsen, souschef Kolding Egnsteater

”Vi har jo oversat en stor del af The Green Book, og den bruger vi aktivt… Når vi

har en produktion  eller vi har nogle gæster i huset, så bliver den sendt med ud.

Og siger vi: Ved du hvad, det er den baseline vi har. Den skal I overholde, når I er

her hos os. Og den er jo til at overholde… Den er spiselig. Det kan jo rent faktisk lade sig gøre uden alt for mange grå hår.”

Jakob Tekla, teaterchef Kolding Egnsteater

”Vi føler virkelig, at vi har fået nået noget. Og det der med at have klimahandlings-

planer. At have Theatre Green Book som arbejdsredskab er ekstremt operationelt…

Det gjorde med det samme, vi ligesom kunne sige: Nå, men så skriver vi det ind i

alle ansættelseskontrakter, at man skal overholde The Green Book. Så vi allerede

kommet megalangt.”

Hasse Nørgaard, produktionsleder Kolding Egnsteater

“Inden jeg havde læst den (Theatre Green Book),  tænkte jeg ”uh, der bliver noget at

leve op til her”. Men da jeg læste den, tænkte jeg, at det synes jeg egentlig er okay.”

Arbejdet fremover

Tanken med BæredygtigtKulturliv NUs metode/årshjul er, at det efter den første onboarding, inkorporeres i den enkelte institutions årlige arbejde. Når det første år er gennemført, tages der bestik af situationen og cyklussen starter igen. Det er vigtigt, at man tilpasser indsatsen til virkeligheden, da der er indbygget en evaluering og justering af retning i processen.

På Kolding Egnsteater satte de sig en målsætning om at være i mål med deres bæredygtighedsmål – en reduktion på mindst 70% - senest i 2030. Ved siden af dette langsigtede mål, passer det godt også at arbejde efter mere kortsigtede mål, hvor der arbejdes i cyklusser på 1-1,5 år, som Jakob Tekla udtrykker det:

Jakob Tekla, teaterchef Kolding Egnsteater

“Nu tænker vi, at vi arbejder med vores klimainitiativer og målsætninger det næste års

tid og så udløber klimahandlingsplanen jo sådan set. Vi snakkede meget med Anders

og Christian om, hvor lang tid skulle den egentlig vare, og det endte med at være

meget fint på sådan et halvandet år. Og det er en meget fin handlingshorisont.

Det der med at arbejde på fire-fem år ude i fremtiden, og sådan noget, det er simpelthen

så overskueligt, så det gælder om, hellere at have nogle få implementerbare mål,

som man så faktisk får gjort i løbet af sådan et år.”

“Jeg tror nok, vi skal komme i mål med de ting, vi har defineret som udgangspunkt.

Og så bliver meget af processen jo så netop at finde ud af: Hvad er så det næste, vi skal?

Så jeg tænker, vi skal have to parallelle forløb: Ét forløb, der handler om at implementere dem, der er i gang. Og ét hvor vi samtidig får tænkt over, hvad vi vil have med, når vi skal lave en ny om et år?”

Inddragelse af omverdenen

Det er centralt for Bæredygtigt Kulturliv NUs metode, at de institutioner, der implementerer årshjulet og udarbejder en bæredygtighedsstrategi, også opfordres til at tænke uden for deres egne produktioner og fysiske rammer – og deler af deres erfaringer og arbejdsgange i forløbet.

Der blev derfor i marts 2024 afholdt en Klimasalon for Kolding Egnsteaters lokale samarbejdspartnere og kulturinstitutioner. Formålet med klimasalonen var at styrke samarbejdet om grøn, bæredygtig omstilling på tværs af kulturinstitutionerne i Kolding Kommune og omegn.

Mødet og Bæredygtigt Kulturliv NUs præsentation åbnede for diskussioner og introduktionen til Bæredygtigt Kulturliv NUs framework satte gang i en snak kulturinstitutionerne imellem om et fælles referencepunkt. I løbet af dagen skete der et skifte fra ”synsninger” til snak om objektive, konkrete indsatsområder og håndgribelige ting, der kunne tages fat i:

Ved klimasalonen deltog mange forskellige aktører fra Kolding. For Karsten Bech, bestyrelsesmedlem i spillestedet TRIO,var Bæredygtigt Kulturliv.NUs metode og Kolding Egnsteaters inkorporering heraf en øjenåbner:

Karsten Bech, bestyrelsesmedlem spillestedet TRIO i Kolding

”Mødet med Bæredygtigt Kulturliv NU på Kolding Egnsteater blev lidt af en øjenåbner for

mig. For jeg ser absolut en bæredygtig indsats som vigtig, men når kulturlivet talte om

det, følte jeg hurtigt, at det lød mere som greenwashing end en egentlig indsats. Vi kan jo

alle skifte til LED lys, genbrugskrus og affaldssortering, men det er jo ikke bæredygtigt.

Det er bare noget, der skal gøres.”

“Men så kom Bæredygtigt Kulturliv NU med et framework og en fremgangsmåde der

viste, at det er muligt at gå systematisk til værks med målrettede processer… Det var

en systematik, der var lige til at tappe ind i og dét, at det blev håndgribeligt, overskueligt

og målbart hvordan og hvor man kan gøre noget og at definere, hvad der er relevant at

kigge på – det gav mening.”

For Karsten Bech har Kolding Egnsteater arbejde med og deling af erfaringer med udviklingen af deres bæredygtighedsstrategi betydet, at han og andre kulturaktører i kommunen har fået et helt andet syn på mulighederne for netop dette område. Han ser det nu som et overkommeligt MUST at inddrage en bæredygtighedsstrategi i kulturinstitutioner:

”Mødet med BKN og deres metode har virkelig givet noget. Ikke kun til Kolding Egnsteater men til Koldings kulturliv generelt takket være det møde, Bæredygtigt Kulturliv NU faciliterede”, fortæller Karsten Bech, der forklarer, at indtil Egnsteatret gik i gang, var det kun Trapholt der havde arbejdet systematisk med en bæredygtighedsstrategi. Blandt de andre kulturinstitutioner var evt. indsatser og forsøg på indsats mere håndholdt, men Bæredygtigt Kulturliv NUs metode tilførte reelle redskaber og overskuelighed til processen: ”Det gik op for mig, at det her kan jo gøres.”

Klimasalonen åbnede endvidere op for gode diskussioner kulturinstitutionerne imellem og gjorde, at de pludselig kunne se et fælles referencepunkt.

”Det gik fra ”synsninger” til objektive indsatsområder og håndgribelige ting, der kunne tages fat i,” fortæller Karsten Bech.

Jakob Tekla, teaterchef Kolding Egnsteater

”Inden vi gik i gang har man måske følt, at det var alt for uoverskueligt. Og man

stod her bare helt alene og man vidste ikke hvad man skulle gøre. Og så pludselig så

kunne man mærke, at der var andre der ligesom var i samme situation. Med de

samme tanker. Og de samme problematikker.

Og at der faktisk også er nogle veje til at prøve at løse nogle af de her ting. Så jeg tror...

Det der med at opleve at der er et fællesskab omkring det. At man ikke bare står helt

alene med det. Og at der faktisk er nogle ting man kan gøre. Dét tror jeg har været

afgørende.”

Samarbejdet med Kolding Kommune

Kolding Kommunes kulturchef Lisbet Lambert er vært ved et ugentligt møde med kommunens kulturledere. Her har hun også kunnet mærke effekten af, at Kolding Egnsteater har taget hul på bæredygtighedsarbejdet, og det har givet en ny dynamik:

Lisbet Lambert, Kulturchef i Kolding Kommune

”Det giver rigtig god mening, at egnsteatret har grebet den her dagsorden på den måde,

og at de har taget initiativ til at samle os og invitere resten af kulturlivet, netværket og

kulturledere fra andre kommuner til den her samtale… De samarbejdsrelationer, som

bliver sat i stand blandt andet via vores kulturledere netværk, opstår jo omkring de ideer

og projekter, som de enkelte kulturledere finder relevant og interessant. Så man kan sige,

at  på den måde betyder det rigtig meget, når der er nogen som Jacob det byder ind og

siger: Hvem vil være med til at lege med det her?”

Især vidensdelingen og de gode netværksrelationer, ser Lisbet Lambert som en særlig force ved det arbejde, Kolding Egnsteater har sat i gang sammen med BKN: ”De skal ikke sidde hver især og opfinde den dybe tallerken på den måde. De har hinanden, og selvfølgelig er de også konkurrenter på nogle områder om folks tid og om kommunens penge … men de lytter til hinanden og deler ting, til gavn for både deres netværk og hele det koldingensiske kulturliv.

Konklusion

Kolding Egnsteater har i deres samarbejde med Bæredygtigt Kulturliv NU taget markante kvantespring frem mod en bæredygtig strategi og mod deres mål for 2030. Herudover har de formået at skabe ”ringe i vandet”, der går ud til resten af Koldings kulturliv. Og det til trods for, at de kun har været i gang i lidt over et halvt år.

Klarest står det, at Kolding Egnsteater har haft stor gavn og glæde af, at der var nogen, der “holdt dem i hånden” i opstarten og i løbet af processen. Dét har gjort arbejdet overskueligt og muligt.

Karsten Bech, bestyrelsesmedlem spillestedet TRIO

Fra at have syntes, at bæredygtighed i kulturlivet blev lidt uhåndgribeligt og useriøst, har Karsten Bech efter at blive introduceret for BKNs drejebog og Koldinge Egnsteaters fremdrift nu en oplevelse af, at dét at sætte bæredygtighed på agendaen fra dag 1 er et ”MUST”:

”Jeg føler, jeg er langt bedre rustet end tidligere”, fortalte Karsten Bech – og forventer i

fremtiden at hente inspiration hos Jakob på Teatret og om muligt også Bæredygtigt

Kulturliv Nu.”

Hasse Nørgaard, produktionsleder Kolding Egnsteater

”Det, at der er nogle reelle krav, er med til at gøre processen nemmere. Og jeg kan rigtig

godt lide nogle benspænd. Det gør, at det er nemmere at skære sig ind til noget mere

specifikt.”

Jakob Tekla, teaterchef Kolding Egnsteater

”Vi har jo været i gang i ekstremt kort tid i virkeligheden. Men vi føler virkelig, at vi har

fået nået noget…. Og det der med at have klimahandlingsplaner. At have The Green Book

som et arbejdsredskab. Det er ekstremt operationelt.”

”Det jo kun dejligt når der kommer nogle teknikker eller redskaber ind som understreger,

at det her handler både om ydre adfærd men også om indre... Det er både en ydre og en

indre transformation… Man kan allerede mærke at det har en stor betydning for vores

samtaler omkring at vi har de her bæredygtighedsben i vores strategi som vi har med, når vi

snakker med folk - som ikke bare handler om teater og kultur men som handler om et lidt

større billede.”

”Vi har søgt om at komme med i det der acceleratorprogram. Så på den måde har jeg en

forventning om, at vi jo stadig bliver holdt i hånden i forhold til de der ting. Og det kan godt

være at vi lige skal have BKN ind i grunden. Det tror jeg ville være meget godt. Så vi kan få

justeret processen. Og finde ud af: Hvad skal man så gøre næste gang?”

Andre relevante artikler..

``