Theatre Green Book - Bæredygtig Drift
Nyttigt værktøj til konkret og praksisnær grøn omstilling af en kulturinstitutions daglige drift. Klare standarder, tydelige mål og let forståelig vejledning sikrer det bæredygtige resultat.
Om Bæredygtig Drift
De første to guides i The Theatre Green Book giver teatre, operahuse og kulturinstitutioner fælles standarder for branchens rejse hen imod en bæredygtig praksis. Bæredygtig Produktion fastsætter fælles standarder for bæredygtig produktion af forestillinger. Bæredygtige Bygninger tilbyder vejledning i energioptimering og bæredygtig bygningsdrift.
Denne tredje og sidste del af Theatre Green Book, Bæredygtig Drift, dækker alt hvad teatrene ellers har af aktiviteter, fra administration til catering, fra kontorer til transportmidler. Et teaters klimaaftryk er både komplekst og omfangsrigt. Offentlige bygninger bruger energi. Publikum, personale og kunstnere skal anvende transport.
Alle spiller en rolle
De mange opgaver forbundet med teaterdrift, fra prøver, markedsføring og billetsalg til affaldshåndtering, garderober og kaffebrygning, bidrager alt sammen til teatrets samlede klimaaftryk.
Det er ikke et spørgsmål om at afgøre, hvilket område der sviner mest og så glemme alt om resten. Hvis teatret skal være bæredygtigt, og opfattes sådan af publikum, er det nødvendigt at gennemgå hvert eneste aspekt af måden teatret drives på og forholde sig til hvordan klimaaftrykket kan reduceres.
Med udgangspunkt i viden fra teaterfolk og fagpersoner og erfaring fra teatre, som allerede arbejder med bæredygtig drift, giver vejledningen i Bæredygtig Drift løsninger på udfordringerne og tilbyder at løse dem trin for trin.
Udfyld informationerne herunder for at få adgang til indholdet