Fair Practice Kultur - konferencehøring

Dato/Tid:
25
.
November
2024
kl.
14:00
Lokation:
KLUB, Linnésgade 25 København K
Arrangør:
Dansk Kunstnerråd
I en ny dansk undersøgelse peger et bredt felt af kunstnere og kulturarbejdere på, at et kodeks
for Fair Practice kan skabe en ny norm for ordentlige arbejdsvilkår i kulturbranchen i Danmark.


Kom og hør mere om hvordan, når Dansk Kunstnerråd inviterer til konferencehøring om Fair
Practice med oplæg fra Holland, hvor et kodeks, ’the Fair Practice Code’, i dag er en integreret
del af offentlige kulturinstitutioners virke og en forudsætning for at få støtte til drift.

Du kan også få indblik i den danske undersøgelse, hvor mere end 100 kunstnere og kulturaktører i
Danmark har undersøgt, hvordan en dansk model kan se ud, hvis den skal skabe bedre vilkår
i branchen.


Mød Pien van Gemert fra Kunsten '92, Noud van de Rhee fra Platform Acct, Esther Gottschalk
fra Nieuw Geneco, Heidemarie Meissnitzer fra det østrigske kulturministerium og tidligere
co-chair for OMC-gruppen i EU, Zenia Stampe fra Radikale Venstre, Søren Bang-Jensen fra
Dansk Kunstnerråd og initiativtagerne til Fair Practice Kultur og tag del i en åben drøftelse af,
om et kodeks for kunst og kultur er vejen frem for kulturbranchen i Danmark.


Vi runder arrangementet af med uddeling af Dansk Komponistforenings Fair Practice-pris
2024 og byder derefter på lidt at drikke og snacks.


Gratis adgang
Tilmelding senest 20.11.: fairpractice@komponistforeningen.dk

Initiativet Fair Practice Kultur er blevet til på baggrund af erfaringer og tal fra den danske

kulturbranche, der tydeliggør et stort behov for at gentænke branchens strukturer på nye am-
bitiøse måder. Et konkret og inspirerende bud på hvordan en mere bæredygtig kulturbranche

kan skabes er den hollandske model for fair practice. I Holland har man siden 2016 udviklet og

implementeret et Fair Practice Code, en kulturens kodeks eller svanemærke for rimelige arbe-
jdsforhold, som kulturinstitutioner skal følge og leve op til for at få støtte til drift og aktiviteter.

Modellens formål er at skabe et fælles udgangspunkt for rimelige arbejdsvilkår for kunstnere
og kulturarbejdere baseret på fem værdier og principper; bæredygtighed, diversitet, transparens,
solidaritet og tillid. Hvordan hvert enkelt værdisæt skal forstås, har kunstnere og institutioner
i den hollandske kulturbranche i fællesskab defineret over en årrække, og kodekset er i dag
afsæt for konkrete strategier og handlingsplaner udviklet af institutionerne selv.

Dansk Kunstnerråd er en paraplyorganisation bestående af 23 fagforeninger og interesseorgan-
isationer, som organiserer omkring 20.000 kunstnere, kulturskabere og indholdsproducenter

på tværs af kunstarterne.


________________________________________________________________
Konferencehøringen foregår på engelsk
Tilgængelighed: Der er elevator og kørestolsrampe i bygningen


Ret til programændringer forbeholdes.

``