DAC Akademi – for unge, der vil gøre op med business as usual i byggeri og byudvikling

Dato/Tid:
15
.
December
2024
kl.
23:59
Lokation:
Online
Arrangør:
Dansk Arkitektur Center

Ingen kan ikke ignorere det store ansvar alle i sektoren har for at gøre byggeri og byudvikling mere bæredygtigt. Men hvordan kan man bedst løfte sit ansvar, når man er ung i den branche, og man ofte står uden erfaring eller indflydelse?

Med DAC Akademi sætter vi en forstærker til den næste generation, og inviterer dem til at tage plads i dialogerne om, hvordan vi gør op med business as usual i byggeri og byudvikling. På DAC Akademi inviterer vi unge, der vil gøre op med business as usual i byggeri og byudvikling ind til et forløb, der klæder dem på til at tage de svære samtaler, som kan skabe den nødvendige forandring. Vi tror på, at dialoger kan være afgørende for at stille de rigtige spørgsmål til de rigtige mennesker, kan bidrage til at skabe og forstærke forandring.

Vi samler studerende og nyuddannede fra hele sektoren i en række af arrangementer, og udfordrer viden og strukturer i byggeri og byudvikling. Ud over dybdegående viden får deltagere konkrete redskaber til at formidle og indgå i de helt afgørende, kritiske og konstruktive dialoger. For dér, hvor den næste generation virkelig kan gøre en forskel, er netop i dialogen med alle dem, der er med til at udvikle og forandre den måde, vi bygger på i dag.

Deltagerne møder nogle af dem, der er med til at ændre den måde, vi bygger vores byer på i dag, og vi taler blandt andet med dem om, hvad kræver det af én som menneske – ungt eller gammelt – at skabe forandring. Med DAC Akademi skaber vi dialog mellem generationer og positioner, og den unge del af branchen kommer til at tage plads midt i de samtaler.

``